Mads Aagaard flyttede til København på en tragisk baggrund. Nu er han vendt hjem til Holstebro – med skuldrene sænket. I fuld gang med at falde til i jobbet som Legal Counsel og advokat hos den globale frontløber Færch, men også lige så stille ved at finde sin indre ro i Nordvestjyllands store vidder.
Han er ikke tilflytter. Mads Aagaard er tilbageflytter. I mere end én forstand. For en måned siden landede han i sin gamle hjemby Holstebro og åbnede døren til sit nye job hos Færch Group. Han åbnede også døren til sit velkendte rækkehus.
”Rækkehuset stod til salg i al den tid, jeg var i København – to år og en måned. Det lykkedes ikke at sælge rækkehuset, hvilket viste sig at være heldigt nok. Det gjorde flytningen tilbage til Holstebro noget lettere. Jeg vidste, hvor møblerne skulle stå. Det var sådan set bare at åbne hoveddøren og træde ind, så var jeg hjemme igen,” siger Mads med smil i sine øjne.
Lidt mere end en god onkel
Der glider en skygge hen blikket og smilet.
”Jeg flyttede til København, da min storebror døde af kræft. Det var en sjælden og meget aggressiv kræftform. Hans liv stod desværre ikke til at redde med nogen behandling. Sygdomsforløbet blev kort. Efter hans død stod min svigerinde alene tilbage med to børn: En dreng som er ni år i dag og en pige som er 11. Jeg flyttede til København for at hjælpe min svigerinde med at hente og bringe. Få hverdagen og et nyt liv til at fungere. Være lidt mere end blot en god onkel for min nevø og niece i en tid, som var svær for os alle”.
Mads Aagaards svigerinde er oprindeligt fra Finland. Da hun og de to børn for nylig flyttede tilbage til Finland, så Mads sig omkring. Mærkede længslen – og rettede blikket mod sin hjemegn i vest.
”I København arbejdede jeg for Advokatsamfundet. Et fantastisk sted i en historisk bygning. Jeg arbejdede mest med tilsyn – og det tilmed i en periode med store sager om retssikkerhed, der også vakte den almindelige befolknings interesse efter flere TV-udsendelser. Jeg boede på Islands Brygge blot 800 meter fra min svigerinde, niece og nevø og fire kilometer fra min arbejdsplads i Kronprinsessegade”
Højt tempo og ingen ro
”Det bedste ved København? Alle de mange muligheder. Det er fedt at bo dér, hvor tingene sker. Jeg er madelsker og nød at kunne vælge frit fra alle hylder. Fra det mexicanske til det iranske køkken. Jeg er også lidt af en nørd, når det kommer til kaffe og surdej. Heldigvis er Holstebro også ved at være godt med på både mad, kaffe og brødscenen – for eksempel Banks Microbageri, surdejspizzarier og Restaurant JA”.
København havde også en side, som for Mads var sværere at være i og trives med:
”Tempoet er så højt. Der er aldrig ro. Jeg skal have ro, og jeg skal have plads omkring mig. Ellers trives jeg ikke. Jeg cykler meget, men for at komme ud i den friske luft på landevejene skulle jeg jo kæmpe mig igennem 20 lyskryds for blot at nærme mig. Midt inde i København havde jeg nogle goder meget tæt på. Andre goder var faktisk langt væk”.
Nu er der byttet rundt på tingene: Færre kaffebarer og eksotiske køkkener – til gengæld høj himmel, store vidder og Vesterhavet, som har en ganske særlig betydning for Mads Aagaard.
”Jeg er født og opvokset i Struer. Mange af mine somre var vi i sommerhus ude ved Vester Husby lidt syd for Thorsminde. Havet har en speciel plads i mit hjerte. Jeg kan godt lide den følelse, som rammer mig, når jeg står ved yderste klitrække: At være lille. Stå foran så stor og mægtig en natur og næsten forsvinde. Det taler til mig”.
Fået økonomisk frihed tilbage
”Jeg har levet under en sten og i en kuffert i et par år. Jeg er så glad for at være tilbage. Have tid til det, jeg har lyst til. Passe mit arbejde og ellers være fri. Og ja, så tænker jeg, at Holstebro er et godt sted at stifte familie og få børn, når den tid kommer,” siger Mads, som er single.
Med sit nye liv kigger Mads Aagaard også ind i en helt anderledes økonomi, end da han boede i København.
”For mange mennesker er det jo decideret umuligt at komme fra boligmarkedet i provinsen og finde fodfæste på boligmarkedet i og omkring København. Sådan var det ikke for mig, men det var en hård omgang. Alt er dyrere i København. Det gælder ikke kun bolig – det er helt ned i det allermindste. Selv en liter mælk og et rugbrød koster mere end her i Nordvestjylland”.
”Min økonomi får det klart bedre. Jeg har et betydeligt større rådighedsløb nu, end da jeg boede i København. Det giver frihed. Det er vigtigt. Vi arbejder for at kunne leve – ikke omvendt! Vi skal nyde livet i den korte tid, vi er her”.
Nordvestjylland skyder brystet frem
Foruden kaffebrygning og surdejsbagning vil Mads Aagaard finde sine golfkøller frem fra gemmerne:
”Golf er en ubegribeligt dyr sportsgren at dyrke i og omkring København. Nu er jeg flyttet til Holstebro. Hvad mange ikke ved, er, at skovbanen i Råsted for et par år siden blev kåret som Danmarks bedste og ligger på Top-100-listen over baner i Europa”.
Også Mads Aagaards nye arbejdsplads kan med god grund skyde brystet frem. Færch regnes af mange for verdens førende virksomhed indenfor cirkulær emballage til fødevarer. Her skal Mads assistere sine kolleger herhjemme og ude i den store verden på det juridiske felt. Mads mødte ind til sin første arbejdsdag tirsdag 1. oktober. Alt er nyt. Alligevel føles det lidt som at vende hjem:
”Det kan måske lyde underligt. Inden min bror blev syg og døde, arbejdede han for Mærsk i USA. Færch har samme ejerkreds som AP Møller Mærsk, så midt i savnet af min bror føler jeg på en måde, at jeg er kommet tættere på ham”.
Selv om Mads Aagaard kender egnen som sin egen bukselomme, er der alligevel et par ting, der har overrasket ham en smule. Noget, som har ændret sig, mens han var væk:
”For det første fik jeg enormt mange positive tilbagemeldinger fra mit gamle netværk, da jeg skrev om mit nye job hos Færch, og at jeg er flyttet tilbage til Holstebro. Det kom bag på mig. Og så har jeg lagt mærke til, at der er en anden tone og stemning herovre i dag. Tidligere var det vel sådan, at den der lever stille, lever godt. Der er en ny og stærkere selvbevidsthed, som jeg egentlig synes klæder nordvestjyderne godt. Vi tør stå ved, at vi er dygtige købmænd, der er gode til at drive forretning. Det er faktisk lidt befriende at se folk skyde brystet en smule frem uden at overdrive det”.
