Otte kvinder har fundet et fællesskab med garnnøgler og strikkepinde. Det er blevet til et uundværlig netværk, som de ikke vil være foruden.
“Skal det være med eller uden mohair?”
”Ah, nu tabte jeg maskerne.”
”Så kom der strikkelys.”
Vi er på besøg hos en strikkeklub i Holstebro. Den består af otte kvinder i 30’erne og start 40’erne, som mødes den første torsdag i måneden. Gerne over et glas vin – selvom det ikke er et krav. Det forklarer et af klubbens otte medlemmer, Camilla Hald, der til daglig arbejder som psykolog.
”Vi kalder det ikke strik og drik, for man må godt springe vinen over, hvis man som vært synes det ville være sundt og fornuftigt for os alle kun at drikke kaffe på en torsdag.
”Men øh… det er ikke så tit, det sker”, smiler Camilla Hald.
Strikkeklubben er en fast prioritet i Camilla Halds (th) kalender, der er mor til tre drenge.
Camilla Hald har været med i strikkeklubben i fire år, men det er mere end maskermarkører og alpaka, der får hende til at tage afsted.
”Jeg er ikke særlig god til at strikke – og egentlig heller ikke særlig vild med det. Men jeg har efterhånden strikket fem sweatre bare for at være med i den her klub, så det er meget fedt”, siger Camilla Hald.
Når maskerne samler mennesker
Men hvad er det så, der binder folk sammen i en klub baseret på godt gammeldags håndværk som strik?
Et af svarene rimer på fællesskab.
Strikkeklubben har otte medlemmer – alle med tilknytning til Holstebro.
Seneste skud på klubstammen hedder Helene Karkov Kobbersmed. I efteråret 2023 rykkede hun ind i den store præstebolig i Nellikestræde med sin familie, efter hendes mand Martin blev ny præst i Holstebro Kirke.
”Jeg var lige flyttet til byen og var på barsel, så jeg havde brug for at komme ud og mødes med nogen,” fortæller Helene Karkov, der er pædagog.
Hun fik en plads i strikkeklubben og opbyggede på den måde et netværk i sin nye by.
”Jeg kendte én før, og nu kender jeg otte andre, så det kan helt sikkert noget rigtigt godt”, siger Helene Karkov.
