Efter et år i norske Trondheim er Morten Bohl Damgaard vendt hjem som talenttræner samt kommunikations- og marketingsansvarlig i TTH Holstebro med en helt klar mission.
Første gang jeg mødte Morten Bohl Damgaard, var han omkring seks år. Det var til en fødselsdag i barndomshjemmet i Tvis.
Udover de formelle ritualer, der nu engang følger med sådan et arrangement, brugte han skiftevis tiden med en bold i haven og som CEO i sin egen hjemmelavede købmandsforretning på sit værelse. Det var hardcore business, det siger jeg dig.
Jeg har fulgt med fra sidelinjen lige siden. Imponeret over iværksætteriet, da han som 13-årig stiftede sit eget tøjfirma, Midtwest, med sin far som direktør, og imponeret over hans lære-fra-sig-mentalitet.
Både når han har holdt oplæg om sin virksomhed, men også når han har givet unge håndboldspillere tro på egne evner.
I virkeligheden tror jeg hele byen har fuldt med. Naturligvis den mindre af slagsen, Tvis, men også den store, Holstebro. For der blev lagt mærke til ham der, der startede eget firma som 13-årig.
Nemt at sige ja
Den nu 22-årige er efter et oplevelsesrigt år i norske Trondheim og Byåsen Håndball igen hjemme i Holstebro, hvor han er ansat som kommunikations- og marketingsansvarlig i håndboldklubben TTH Holstebro ved siden af sit talentarbejde i klubben. Det skulle han ikke bruge lang tid på at overveje.
– Jeg tog sammen med min kæreste Rebecca til Norge, hvor jeg for første gang var rigtig på udebane i en nyoprettet stilling som sportskoordinator i en klub med mere end 100 trænere og 900 ungdomsspillere. Det var lærerigt, sundt og en kæmpe oplevelse, som jeg aldrig ville være foruden. Men jeg savnede TTH, siger han.
– Derfor var det nemt at sige ja, da jeg blev spurgt om kommunikations- og marketingsrollen. Da jeg kom væk fra Holstebro og så klubben og byen udefra, begyndte jeg at savne den og satte pris på det unikke på en helt anden måde. Der er stadig noget uforløst i opbakningen og stoltheden hos den enkelte borger, og det er jeg kommet for at rykke på.
Han er dermed tilbage i sin barndomsklub – eller i hvert fald barndomsklubsamarbejde. For han startede med håndbolden i Tvis KFUM, inden han senere både spillede og var træner i TTH Ungdom.
Født i 2002, to år efter Team Tvis Holstebro blev stiftet, har Morten kun oplevet et samlet håndboldfællesskab i byen. Det fællesskab og kærligheden til det lokale håndboldfyrtårn er han på en mission for at få hr. og fru Holstebro og omegn til igen at forelske sig i.
Håndbolden falder ikke langt fra stammen
Baggrunden for sin egen håndboldkærlighed kommer fra familien. Det behøver man ikke være født tæt på barndomshjemmet på Klostervej for at fornemme. For det løber med harpiks fra Damgaard-familiens stamtræ.
Faderen Bent Damgaard spillede et hav af førsteholdskampe i Tvis KFUM i 80’-90’erne og har efterfølgende sat et massivt aftryk på talentarbejdet i både Tvis KFUM og TTH, hvor han blandt andet var med til at stifte TTH Ungdom.
Af andre store præstationer kan nævnes, at han med sit virke som matematiklærer har været stærkt medvirkende til, at skribenten på denne historie snildt kunne have valgt en karrievej inden for tal, formler og grafer.
Morten er den yngste i brødreflokken på tre, der har haft kærligheden til håndbolden som den stærke fællesnævner. Desværre for Morten og flokkens ældste Andreas, som dog nåede at spille ligahåndbold i Lemvig-Thyborøn Håndbold, har den samme hofteskade sat en stopper for en håndboldkarriere.
Midtermanden, Thomas, er gået fri – og han er nu styrmand på ligaholdet i netop TTH.
– Han har altid brokket sig over at være midterbarn, men her har han trods alt været heldig, siger Morten Bohl Damgaard med et glimt i øjet.
Nå ja. Så er der også Mortens onkel, Arne Damgaard, der efter sin egen aktive karriere i Tvis KFUM allerede som 28-årig satte sig på trænerbænken for selvsamme hold. Herefter har han været træner i blandt andet TTH, Lemvig-Thyborøn og Skive, hvor han har givet dessiner til Mortens brødre samt sin egen søn og Mortens fætter, Mathias, der i dag spiller i HC Midtjylland.
TTH er et flagskib
Forsvundet et sted i stamtræet? Beklager! Vi sætter fokus på Morten igen, der tæt på bogstaveligt talt er født med en håndbold i hånden. Det begyndte i Tvis Hallen og fortsætter nu i Gråkjær Arena.
– Jeg er vokset op med foreningsidræt. Jeg var altid i hallen. Med tiden og alderen har jeg fundet ud af, hvorfor foreningsidrætten er så essentiel for fællesskabet. Ikke mindst hvor stort et flagskib TTH er for de lokale håndboldklubber og morgendagens stjerner.
– Det er et kæmpe brand for byen og et samlingspunkt på tværs af alder, køn og baggrund. Det kan så meget mere end det, der foregår på banen. Det kan få børn og unge til at dyrke idræt, fordi de har idoler at se op til.
Han var som fankoordinator i forrige sæson med til at genstifte fanklubben TTH Dragons, som – efter fanklubbens egen formulering – samler fansene om noget, der er større end dem selv. Han har desuden en klar mission om at gøre det muligt for byens og områdets børn og unge at drømme stort for til sidst at ende på gulvet i arenaen.
En helt klar ambition
Hvad Morten tog til Norge med af forventninger og oplevelseslyst, kom han hjem med af erfaringer og inspiration. Særligt var det at opleve byens opbakning til Norges mest vindende fodboldklub, Rosenborg BK, som har givet mange gode idéer. Et samlingspunkt, hvor byens forretninger på kampdage flagede for byens hold.
Byens hold? Det får en klokke til at ringe.
Bevares. I tre sæsoner i streg har TTH leveret under både evner og budget. Intet slutspil. Ingen pokalsucces. Men hvem husker ikke kampene i Europa, pokalguldet i ’08 og ’18 og ikke mindst det hold anført af Klavs Bruun Jørgensen, der satte ild til en dengang ny Gråkjær Arena. TTH er byens hold, og historien er proppet med stolte øjeblikke.
I 2024-udgaven af TTH Holstebro ser man ikke tilbage på de tre seneste sæsoner, hvor nedrykningen har truet. Alle folk i og omkring klubben ser kun fremad. Blandt andet den nytilkomne karismatiske, svenske højre back Edwin Aspenbäck.
– Vi har en spillertrup, der ikke ser tilbage. Edwin er en af de spillere, der ikke vil bruge tid på fortiden, for han var der ikke. Han er kommet til for at udvikle klubben, sig selv og med et ønske om, at TTH skal være endnu tydeligere i bybilledet. Han vil vinde, siger Morten.
Morten er enig. Hans ambition er klar. Holstebroerne skal genforelske sig i TTH Holstebro.
På den måde er der ikke så stor forskel på seksårige Morten på drengeværelset og den Morten, der igen er blevet en vigtig del af TTH. Det er lige dele håndbold og hardcore business. Det er kærlighed til håndbolden, klubben og byen.
